For et par dage siden skrev jeg om Oscar K. og Teddy Kristiansens interessante bog med den særprægede titel

og den noget mindre opsigtsvækkende undertitel Eller Gensyn med Heisenberg.

Nu har jeg jo også regnet ud at formlen udtrykker Heisenbergs usikkerhedsrelation. Men hvad betyder den helt præcist? Jeg spurgte min gode ven, fysikeren Thomas Frello, der ved den slags. Nedenfor følger Thomas’ svar.

delta x = usikkerheden på partiklens position

delta p = usikkerheden på partiklens impuls


h = Plancks konstant, som er et meget lille tal


4*pi er bare for at det hele skal gå op

(impuls = masse gange hastighed, for det meste kan man bare tænke på impuls som hastighed, når man skal forstå formlen)

Formlen siger, at usikkerheden på positionen gange usikkerheden på impulsen aldrig bliver nul: Jo mere præcist man bestemmer en partikels position, desto mindre præcist kan man bestemme dens impuls (hastighed), og omvendt. Da Plancks konstant er så bittelille, er det ikke noget man i praksis kan observere i den makroskopiske verden, men det har store implikationer på atomar skala.