Den hæslige konstruktion ‘sci-fi’ – der lyder som fårekyllinger der knepper – er kernen i dette angivelige uføre. Det der bliver benævnt ‘sci-fi’, er ikke, jeg gentager IKKE, science fiction. Det er special effects-film og tv produceret af og for imbecile. Kæmpekrybdyr, tåbelige rumslag med rumskibe der opfører sig som Spad- og Fokkerfly i luftkamp inden for atmosfæren, opkog på gamle eventyr og analfabetiske appeller til folks paranoia. Det har lige så meget at gøre med kvalitets-science fiction (det være sig film eller tv eller bøger eller blade) som Dachau havde med et kursted.
– Harlan Ellison, juli 1998
Hvorfor bør betegnelsen ‘sci-fi’ undgås? spørges der på Science Fiction Cirklens FAQ – altså underforstået at det bør den. Før forklaringen gives, forsikres det dog at man selvfølgelig selv bestemmer hvad man vil kalde ting. Men god sprogbrug består i at sikre at folk forstår hvad man mener, og ikke studser over eller tager unødigt anstød af sprogbrugen (medmindre man bevidst er ude på vække opsigt eller provokere). Og science fiction-folk, læsere og forfattere, har længe taget anstød af benævnelsen ‘sci-fi’.
Oprindeligt var der ellers ikke noget odiøst i betegnelsen – det har for nylig været fremme at blandt andre Robert Heinlein i sin tid brugte den. Siden blev den især taget op af journalister og andre udenforstående og blev dermed en markør for ens tilhørsforhold til den organiserede science fiction-verden. Ligesom enhver gruppe har sit eget ordforråd, der signalerer at man er indenfor i varmen og ved hvad det drejer sig om, er der typisk også ord som gruppen bevidst IKKE bruger. Hvis andre bruger disse ord – specielt hvis de gør det for at lyde lidt in – falder de tydeligt og pinligt igennem, ligesom en ældre person der prøver at være ung med de unge og blamerer sig med forældet jargon eller bruger slangordene forkert. Længe har det været sådan at hvis nogen sagde sci-fi, så vidste man straks at de ikke beskæftigede sig professionelt med science fiction-bøger eller organiseret fandom. Derimod kunne de måske godt have noget at gøre med science fiction i de visuelle medier (jf. Sci-Fi Channel), og fans af science fiction-litteratur gav sig derfor til at bruge det som et skældsord, som det vist demonstreres af ovenstående citat fra Harlan Ellison (en sikker og bevidst sprogbruger som man vist roligt kan sige, er ude at på at vække opsigt og provokere). SF = litterær science fiction. Sci-fi = underlødig science fiction på film og tv.
Ikke desto mindre bliver betegnelsen sci-fi i danske medier til stadighed brugt af folk der faktisk er positivt stemt over for litterær science fiction og gerne ser den adskilt fra fantasy og tomme effekter. Et indlæg jeg særligt husker, stammer fra Weekendavisen tilbage fra 2004 (Ekkorummet er som bekendt et forum for uaktuelle kommentarer!) hvor Morten Scholz opremser ‘Edgar Allan Poe, Stanislaw Lem, Philip K. Dick , J.G. Ballard, Kurt Vonnegut, Svend Åge Madsen, Jeff Noon og til dels William Gibson’ som ‘den hårde kerne af sci-fi forfattere’ og beklagende konstaterer: ‘Faktisk står det så skidt til [med respekten omkring sci-fi], at jeg personligt kender højtuddannede mennesker, der konsekvent udtaler forkortelsen sci-fi som ski (altså den populære vintersport, hvor man med brædder på fødderne, kører ned ad sneklædte bjerge i høj fart) – fi (udtalt som første stavelse i hundenavnet Fido). Hvis vi nu antager, at disse bekendte ikke er komplette idioter, så må det være rimeligt at tale om en vis blokering over for sci-fi som genre.’ (Avisen valgte ikke at bringe mit læserbrev hvor jeg gjorde opmærksom på at engelsksprogede akademikere fra og med 1980’erne bevidst brugte udtalen ‘skiffy’, velsagtens som et udtryk for postmoderne ironi, men også for at mindske de negative konnotationer som ‘sci-fi’ havde i science fiction-miljøet. Der foreligger altså også den mulighed at nogle af Morten Scholz’ bekendte er endnu klogere end ham selv).
Her fra Ekkorummet linker vi også til udmærkede sider som Dansk Scifi Forum, Læsegruppen Azur og Scifi-siden. Dansk Scifi Forum præsenterer sig som ‘et rent dansk site for science fiction-interesserede’ og omtaler bøger af Theodore Sturgeon, Connie Willis og Brian W. Aldiss. Læsergruppen Azur (under litteratursiden.dk) beskrives som en ‘sci-fi klub’; her debatteres lødig og litterær science fiction som Vejen af Corman McCarthy, Matter af Iain M. Banks og Jeg er den sidste af Richard Matheson. Scifi-siden er en del af bognettet.dk og rummer kyndige bog- og forfatteromtaler skrevet af blandt andre Janus Andersen.
Det er altså tydeligt at de tider er forbi hvor ‘sci-fi’ straks signalerer at brugeren kun er til underlødig tjubang eller ikke ved hvad han taler om. Lige så tydeligt er det – og det er endnu mere interessant – at ‘sci-fi’ bliver brugt af folk med tilknytning til fanmiljøet. Det er der ikke noget som helst galt i. Det kan godt være at udenforstående i en periode har taget patent på brugen af et ord, men så kan man tilbageerobre det. Hvis et udtryk har negative konnotationer, kan man ændre det til noget positivt eller neutralt ved selv at tage det i brug og dermed gøre det umuligt at bruge som skældsord. Det mest berømte eksempel er ordet ‘bøsse’, som de homoseksuelles organisationer gav sig til selv at bruge i stedet for at bekæmpe det som et nedladende udtryk.
Der er altså som sådan ikke noget forkert i at vælge at kalde science fiction for sci-fi – sprogbrugen kan ændre sig på dette område som på ethvert andet. Men det er nok værd at være sig bevidst at der er tale om et lokalt dansk fænomen. Ingen engelsksprogede forlag eller bogserier bruger sci-fi som betegnelse eller markedsføringskategori – hvis de forkorter, bruges forkortelsen SF. Ingen internationale science fiction-organisationer for hverken fans eller forfattere kalder sig noget med sci-fi (nogle ganske enkelte bruger ordet ‘skiffy’). Kongresser som Worldcons benævner sig som science fiction-kongresser, ikke sci-fi-kongresser (uanset hvordan de omtales på DRs hjemmeside). Konventionen om ikke at kalde litterær science fiction for sci-fi hvis man har forstand på det, lever altså i bedste velgående i den engelsktalende verden. Så kald det hvad I vil på dansk, men hvis I skriver et fanbrev til jeres yndlingsforfatter, så tænk jer om to gange før I indleder med I think you are the greatest sci-fi writer in the world. Det er ikke sikkert at vedkommende vil tage det som en kompliment.
