Jeg holdt ikke sommerferie i år, bortset fra nogle få dage. I stedet arbejdede jeg næsten i døgndrift med en særlig opgave: Jeg oversatte Ted Sorensens autobiografi Counselor, der på dansk er kommet til at hedde Præsidentens mand. Ted Sorensen var John F. Kennedys taleskriver og personlige rådgiver. Han hjalp Kennedy med at forfatte svarene til Khrusjtjov under Cubakrisen og var den sidste overlevende af de tilstedeværende i kriserummet dengang. Han udrettede meget andet i sit liv, såsom at yde en indsats for de første frie valg i Sydafrika. Hans erindringer skulle oversættes hurtigt, for bogen skulle på gaden her til november hvor Ted Sorensen skulle have besøgt Danmark som gæst på Danmarks Journalistforbunds Fagfestival i Odense, optræde på Bogforum i København, møde sine læsere ved arrangementer på Jyllandsposten og deltage i møder med forskellige organisationer. Et hårdt program for en mand på 82 der havde fået flere hjerneblødninger, var næsten blind og dårligt gående. Men som han sagde når han blev hjulpet på talerstolen i George W. Bush-tiden og hørte publikum mumle medlidende: I skal ikke have medlidenhed med mig. Jeg ser meget klarere end USA’s nuværende præsident. Jeg havde set meget frem til at hilse på denne store mand, og i lyset af hans svigtende helbred nærede jeg da en vis bekymring for om han mon ville klare turen til Danmark. Det gjorde han ikke.
Det er mærkeligt. Efter at have tilbragt mange timer hver dag i flere måneder med at beskæftige mig med hans liv, synes jeg jo næsten at jeg har kendt ham en lille bitte smule. I hvert fald har det været mig en kilde til opmuntring og styrke – og fyldt mig med en vis ærefrygt – at skulle sætte mig så nøje ind i dette usædvanlige menneskes liv og virke. Der var dage hvor jeg godt kunne få lyst til at have lidt ondt af mig selv når det var pragtfuldt sommervejr udenfor og jeg sad ved computeren fra jeg stod op til jeg gik i seng. Men ethvert tilløb til selvmedlidenhed forduftede når jeg samtidig beskæftigede mig med et menneske der igennem flere årtier kun fik tid til få timers søvn hver nat, og hvis daglige arbejde omfattede et ansvar for hele befolkningers, nationers og i visse tilfælde – som under Cubakrisen – hele klodens skæbne. Nogle gange er ens egne små sorger og bekymringer ikke rigtig værd at tale om.
Ted Sorensen døde i dag, søndag 31. oktober 2010, oven på endnu en hjerneblødning. Bogen udkommer på dansk på tirsdag.
